Det drejer sig om at hylde livet! Miraklet, lyset og glæden, som kommer med et barn – eller tre. Tænk engang, at de tre små fugleunger, som kom til verden efter kun 28 uger og 2 dage i livmoderen, nu allerede har haft flere dage herude.
Og de er fuldstændig skønne og vidunderlige, selvom de kun fik ⅔ af bagetiden. Det er da fantastisk.
In and Out Day er for mig en dag at reflektere over pigernes rejse hertil. For et år siden vidste vi jo slet ikke de var på vej! Men deres udvikling var startet stille og roligt uden, at vi kendte det mindste til det.
På de 28 uger og 2 dage de fik i maven, blev de udviklet til småbitte mennesker, helt perfekte med fingre og tæer, øjenvipper og øre (selvom det ikke helt lignede ører endnu) De var lavet færdige – bare bittesmå med deres ca 1100 gram hver især.
De 28 uger og 2 dage de har været ude er det næsten gået lige så stærk; alt det de har lært… at trække vejret, holde varmen, mærke sult, spise og tage på. De har 5-doblet deres vægt siden de kom ud og er fuldstændig med i udvikling svarende til deres korrigerede alder.